Bestil kontanter - Privatkunder


Bestil din valuta, dine mønter/byttepenge eller større kontantbeløb, lige når det passer dig.
I Sparekassen kan du som privatkunde altid bestille penge i form af valuta og større kontantbeløb her på siden. Pengene vil så være klar til udlevering i den ønskede kundeafdeling næstkommende fredag, hvis de er bestilt senest tirsdag.


click to play the video


Valuta

Bestil din valuta til rejsen her på siden, så er du sikker på, at det ligger klar i kundeafdelingen, når du ønsker at hente det. Valuta skal bestilles minimum 10 dage i forvejen. Skal du bruge EURO, kan du altid hæve dem i alle Kontantens pengeautomater. Vi anbefaler IKKE at tage danske kr. med til udlandet, da de kan være svære at få vekslet.


Vi gør opmærksom på, at Sparekassen pt. IKKE kan tage imod svenske kr. (SEK) og Norske kr. (NOK). Det skyldes, at de svenske og norske banker ikke vil tage imod kontanterne fra udlandet grundet de generelle skærpet hvidvask regler. 


Store kontant beløb

Har du brug for et større kontantbeløb, end det du kan hæve i pengeautomaterne, kan du bestille det her på siden til udlevering i en valgfri kundeafdeling. Pengene skal bestilles minimum 10 dage i forvejen. 


Sparekassen skal i henhold til Hvidvaskloven kunne dokumentere midlers oprindelse. Derfor vil du i Sparekassen, blive anmodet om at udfylde en blanket ved større ind- eller udbetalinger. Blanketten kan ses herunder, men udleveres i Sparekassen i forbindelse med ekspeditionen. 


Skema til kontante ind- og udbetalinger

Scheme for cash deposits and payments


Hævning i pengeautomat
Med et betalingskort kan du hæve penge i alle pengeautomater under navnet KONTANTEN. Du kan hæve danske kroner eller Euro op til kr. 10.000 i tidsrummet kl. 9.00 til 18.00, ellers er beløbet kr. 6.000. Hæver du i pengeautomater ejet af pengeinstitutter udenfor KONTANTEN samarbejdet, kan du hæve mellem kr. 2.000 og kr. 6.000 alt efter pengeinstitut. Du kan her se en oversigt over pengeautomater i KONTANTEN samarbejdet.


BESTIL KONTANTER - ERHVERVSKUNDER

Er du erhvervskunde, så læs mere her. 



Er du privatkunde, så bestil dine penge her:

Er beløbet større end kr. 25.000 medbringes dokumentation ved afhentning.

Dokumentation kan fx være købsaftale eller kvittering for køb/salg af aktiv. Ved gaver oplyses gavemodtager.


Vælg dato