SPARjunior
Som forældre vil man gerne give sit barn en god start på livet. Med Sparekassen Djurslands SPARjunior konto, kan du give dit barn et godt økonomisk udgangspunkt hele vejen frem til det er myndig.
Med SPARjunior kan dit barn lære værdien af at spare op. Senere bliver der måske behov for, at SPARjunior bliver til en lommepenge konto eller nemkonto til løn fra fritidsjobbet. Til den tid kan dit barn få et Mastercard Young debit til kontoen.
Det giver dit barn handlefrihed dog uden mulighed for overtræk.
Som SPARjunior kunde i Sparekassen Djursland, vil vi hjælpe dit barn godt på vej gennem alle børne- og ungdoms årene. Derfor har vi udviklet "Mine penge" app til børn, som gør det nemt og hurtigt at se, hvad der står på kontoen, og følge med I hvad pengene bliver brugt til. Appen kan hentes både på AppStore og Googleplay.
Du kan læse mere om SPARjunior her
Børneopsparing
Du kan også være med til at give dit barn en god start på livet.
Med en mindre årlig sum, kan det med renter blive en solid økonomisk start på voksenlivet, hvor der venter store investeringer som uddannelse og anskaffelse af egen bolig.
En børneopsparing kan oprettes allerede ved dit barn/barnebarns fødsel, ellers senest i det år hvor barnet fylder 14 år.
Der kan indbetales helt op til kr. 6.000,- årligt og i alt kr. 72.000,- plus renter. Dit barn /barnebarn kan kun have en børneopsparing, da renten er skattefri. Opsparingen er bundet i minimum 7 år og kan allerede hæves, når barnet fylder 14 år og senest i det år hvor barnet fylder 21 år. Den løbende opsparing kan placeres som kontant indestående eller investeres i værdipapirer. Der kan altid anbringes midler fra børneopsparingen svarende til 2 års indskud (i alt kr. 12.000,-) i garantbeviser og/eller i en aktie.
Spar Djurs Børneopsparingspulje
Tidens ekstraordinært lave rente sætter dog en begrænsning for, hvor meget opsparingen kan vokse til den dag, dit barn skal have glæde af pengene.
Vi kan derfor tilbyde dig at placere dit barn børneopsparing i et mix af obligationer og aktier via Spar Djurs Børneopsparingspulje. Formålet er selvfølgelig, at få et bedre afkast af opsparingen og eventuelle fremtidige indbetalinger end det, som det lave renteniveau muliggør i dag.
Hvis du ønsker at vide mere om mixpuljerne, kan du kontakte din lokale rådgiver.
Du kan også læse mere om puljerne og det forventede afkast her.
Giv dit barn/barnebarn en god start - begynd allerede opsparingen i dag.